Gå til Asgaards forside

Om Asgaard


Asgaards tilbud Fysiske rammer
Asgaards tilbud Målgruppen
Asgaards tilbud Værdier
Asgaards tilbud Bestyrelsen
Asgaards tilbud Personale
Asgaards tilbud Vedtægter

Ideen til Asgaard opstod i 1998 blandt fire kollegaer, som igennem længere tid havde arbejdet indenfor autismeområdet på traditionelle institutioner. Vi fik lyst til at starte et botræningstilbud til unge med Aspergers Syndrom med fokus på visitering, på at arbejde ressourcefokuseret og ikke problemtænkende omkring den enkelte beboer og med ansvarlighed og engagement. Vi ville skabe en arbejdsplads, hvor alt ikke var super regelstyret, og med konstant faglig udvikling.

Efter mange års ansættelser på forskellige amtskommunale institutioner oplevede vi en stigende frustration over:
•    Overflødigt bureaukrati
•    Lange kommandoveje
•    Vanskeligt at komme fra idé til handling
•    Tilsidesættelse af faglighed på grund af politiske eller økonomiske hensyn
•    Visitation præget at tilfældigheder

Behandlingen på amtskommunale institutioner tog som regel udgangspunkt i det, beboeren ikke kunne. Vi kendte på det tidspunkt ikke noget til KRAP, men havde hørt om noget med at være ressourcespejdere i stedet for fejlfindere. Det ville vi gerne udforske nærmere. Bl.a. ved at få relevante undervisere til at komme hos os, så hele personalegruppen blev videreuddannet på en gang.

Det har hele tiden være vigtigt at inspirere til og skabe en høj faglighed i personalegruppen, som også konstant skal være i udvikling.
Vi ville også gerne se brugerne som individuelle personer med forskellige baggrunde, muligheder og behov. Ligesom vi ville skabe mulighed for en differentieret indsats gående fra døgnbehandling til få timers støtte.

Endelig ville vi satse på at se brugerne som værdifulde mennesker, der har en vigtig rolle i samfundet.

I 2000 blev vi godkendt som botræningstilbud til fem unge mennesker med diagnosen Aspergers Syndrom, og der blev etableret en fond, nedsat en bestyrelse og lejet lokaler i Asperup.
I de efterfølgende år blev Asgaard udvidet med eksterne tilbud og kursusvirksomhed, og i 2008 købte  Fonden Asgaard de nuværende lokaler i Nr. Aaby. Asgaard er nu godkendt til seks beboere og har en ekstern afdeling, der tilbyder støtte til hjemmeboende brugere eller brugere i egen lejlighed samt klubtilbuddet Valhalla en aften om ugen. Asgaard kan endvidere tilbyde aflastning og fritidsklub for brugere i aldersgruppen 12-16 år. Der arrangeres fortsat temadage og kurser på Asgaard for både fagpersoner og andre interesserede.

Fysiske rammer

Asgaard er en ombygget gård, beliggende midt i Nr. Aaby på en stille villavej. I stuehuset hører bodelen til og i de gamle staldlænger ekstern afdeling, Valhalla og administrationen. Hver beboer har sit eget værelse, og han eller hun medbringer selv møbler og personlige ting. Herudover er der fællesrum som stue, spisestue, køkken og vaskerum. Beboerne deles om bade- og toiletfaciliteter.

Asgaard har musik- og motionsrum med bordtennis, løbebånd, motionscykel, boksebold og andre redskaber samt kantine og TV-stue med masser af brætspil, Wee, Singstar og Playstation. Der er udhuse med plads til cykler, knallerter mm, bålplads, pentanquebane og multibane til bl.a. tennis, foldbold og basket.

Asgaard ligger i kort afstand til Brugsen, Netto, Fakta. I Nr. Aaby er der flere butikker, frisører, apoteksudsalg, biograf, pizzarier og en døgnkiosk. Der er gode forbindelser med tog og bus. Stationen ligger ca. 500 m væk, og busserne holder næsten uden for døren.
Nr. Aaby ligger lige ved motorvejsafkørsel 57, 12 km øst for Middelfart.

Målgruppen

Unge og voksne med Autisme spektrum forstyrrelse, primært med Aspergers Syndrom.  Også personer med en ledsagende lidelse som for eksempel en depression, bipolar sygdom (manio-depressiv), post traumatisk stress, ADHD, diabetes eller andet.

 

Personer, der vil profitere af et kognitivt, ressourcefokuserende, anerkendende pædagogisk tilbud, der praktiseres ud fra en struktureret, genkendelig, forudsigelig og meningsfuld tilgang.

Værdier

Kulturen på Asgaard er baseret på fælles værdier som:
Anerkendelse
Selvstændighed
Relation
Loyalitet
Fornuft
Rummelighed
Spilleregler

På Asgaard er den gode kollega
Professionel og personlig
Lyttende   
Faglig sparringspartner
Fleksibel
Èn, som gør andre til gode kollegaer

På Asgaard er ånden
At sige tingene til rette vedkommende
At tilpasse kulturen til tiden og give nyankomne ejerskab
At sørge for en god omgangstone

Bestyrelsen

Formand Peter Nielsen, PeterNielsen61@privat.dk


Øvrige    

Anna Nielsen
Hans Andersen
Susie Klausholm

Personale


Fast personale
Carsten Brogaard    - ansat 01.11.00    ekstern/intern     særlige funktioner
Susie Klausholm   
Brian Pedersen
Gitte Pedersen
Hans Andersen
Line Staal
Winnie Kuus
Winnie Lundbech
Lis Nielsen
Ole Rud
Anja Bønneland

Studerende

Vikarer

Vedtægter

 


Til toppen af siden

Børge og Susanne fortæller, at de som forældre har været glade for samarbejdet med Asgaard.

 

Borgesusanne1
 

 

 
Asgaard | Nøddelunden 1 | 5580 Nr Aaby | Tlf: 6340 7071 | asgaard@asgaard-fyn.dk